Stauninggårdens historie

Der har været børneaktiviteter i Stauninggården siden 1942.

Det år overtog D.U.I. – som DUI-LEG og VIRKE hed dengang – nemlig huset og grunden, som indtil da havde været et lille landbrug. Stedet fik navnet Stauninggården efter den socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning, som var død samme år.

Formålet var oprindeligt at få et sted til brug for den lokale D.U.I.-afdelings aktiviteter, men husets størrelse betød, at Landsforbundet fattede interesse for stedet til brug for landsdækkende aktiviteter. De investerede derfor mange tusinde kroner i en istandsættelse og brugte gården som feriehjem for D.U.I.-medlemmer fra hele landet.

Efter 2. verdenskrig blev Stauninggården igen moderniseret og udvidet. Der blev blandt andet lavet 12 soverum med køjesenge, tre lederrum, en foredragssal og tre studierum. Der blev også indlagt centralvarme, rindende vand og baderum.

Ombygningen understøttede husets rolle som feriekoloni, og det var også sådan, det blev brugt i de næste mange årtier. I samarbejde med Friluftsrådet, LO og organisationen Ung Ferie har hundredevis af børn og unge holdt deres ferie i huset.

I 1992 – 50 år efter indvielsen – fik Stauninggården et helt nyt formål. Her åbnede Børnegården Stauninggården, og med ét var bygningerne blevet til en børnehave. I de næste 22 år blev den kørt af Helsingør Kommune, inden den i 2014 blev lavet om til en privat institution, drevet af forældrene til børnehavens børn.

******

Den privatejede Natur- og Udelivsinstitution, Børnehuset Stauninggården, havde første åbningsdag 1 nov. 2014

Forældregruppen som har stået for privatiseringen i  2014:

Tina Andersen
Maria Borroe Mose-Christsensen
Tanja Stryhn Nørregaard
johnny Borup
Jesper Poulsen
Mikala Rønne
Bettina Natalia Trempenau
Sarah Pedersen
Jakob Svendsen
Susanne Poulsen
Thor B. S. Nørregaard
Morten Friis Nielsen
Erik Andersen