Legeplads

Den 7000 m2 store naturlegeplads har kuperet terræn med varierende underlag, og med redskaber (både naturlige og menneskabte) der opfordrer til leg og fysisk udfoldelse. Der er højt græs, træer og buske hvor børnene kan gå på jagt efter og lære om kryb og smådyr, og børnene kan være til på deres egne præmisser, udforske og få tilfredsstillet deres nysgerrighed. At være ude i naturen og udforske den er inspirerende og styrker fantasien og kreativiteten.

Der er plads på Stauninggården til at børnene kan udfordre sig selv og hinanden. Den gode plads betyder desuden, at antallet af konflikter mindskes. Børnene kan få lov at føle sig helt alene og uforstyrret og det virker afstressende at befinde sig på afstand af bymæssigt miljø.
I gåafstand fra Stauninggården ligger skoven og stranden. Skoven og stranden giver børnene mulighed for at hente et førstehåndsindtryk af dyr og planter og forstå sammenhænge og lovmæssigheder imellem dyr, planter, vejr og øvrige naturbetingelser.

Den store legeplads med cykelbane, mange træer og meget mere.

Flere sjove bakker med reb og rutsjebane