Blog

Herlig vinter på Stauninggården

Snemand Frost – eller er det mon Elsa fra filmen Frost? – har svunget sin sne-stav over Helsingør, og Stauninggårdens unger nyder de herlige oplevelser sneen indbyder til. Sne er bare skønt og børnene nyder de hvide dage med at kælke og bygge snemænd – og varmer sig med dejlig suppe og saftevand varmet over bålet på legepladsen.

Flyverdragter, huer og handsker er et must i den kolde sne – men de sneglade børn og Stauninggårdens personale klæder sig godt på og trodser kulden – for hvem vil ikke gerne udnytte den dejlige sne, når nu den endelig er her?

Det bliver til masser af kælketure, både på den lille bakke på legepladsen og i nærområdet, og når sneen vil hænge sammen, ja, så bygges der flotte snemænd, der ville kunne få masser af præmier ved enhver snemands-konkurrence.

Ved bålpladsen er det ekstra hyggeligt at samles om den varme ild og blive tøet godt op med en kop varm saftevand eller skøn suppe. Man bliver varm helt ud i tåspidserne efter en dejlig tur i sneen.

Nyd de herlige billeder herunder af vores skønne sne-unger.

På tur i sneen

På tur i sneen

Huhej! Hvor det går

Huhej! Hvor det går

Kælke-sjov på legepladsen

Kælke-sjov på legepladsen

De flotteste snemænd

De flotteste snemænd

Dejlig varme fra bålet

Dejlig varme fra bålet