Category Archives: Krop og Bevægelse

Fantastisk høstfest på Stauninggården

Rid på en pony, spis en larve, få ansigtet malet som en farlig tiger og pynt armen med en flot tatovering. Mulighederne var mange, da Stauninggården holdt sin årlige høstfest i en flot pause mellem regnbygerne.

Ponyridning

Den store legeplads vrimlede med glade børn, deres familier og det dygtige personale og det blev en virkelig skøn høstfest igen i år.

Traditionen tro blev der holdt kagekonkurrence og hold nu op en masse flotte og lækre kager, der var meldt til – her kan Den Store Bagedyst godt gå hjem og lægge sig!

Vinderkage: Flotteste kage

 

Vinderkage: Bedste Smag

Bålet var tændt og der blev tilberedt lækre larver over den åbne ild – og de modige fik et fint ”jeg har spist en larve”-badge som et fint trofæ at tage med hjem og blære sig med.

Larve-buffet

Tombolaen tilbød atter i år fine præmier og den årlige auktion, hvor lokale forretningsdrivende, forældre og venner til Stauninggården havde doneret flotte gaver, var også et stort tilløbsstykke – faktisk blev der i år sat rekord i indtjeningen. Super skønt, og tak til alle, der donerede – og købte. Pengene bliver brugt til gode ting til børnene på Stauninggården.

Travlhed ved tombolaen

 

Forældrelege: Kartoffelløb

 

Forældrelege: Tovtrækning

Festlighederne blev rundet af med en stor og lækker fællesbuffet.

Fællesspisning

Tak til alle, der var med til arrangere denne skønne høstfest, til det fantastiske personale og til alle jer, der bidrog med tombola-præmier og auktions-gaver – samt til alle der mødte op: I var alle som en med til at gøre denne høstfest helt speciel.

 

 

Fastelavn med slag i på Stauninggården

Der blev virkelig lagt kræfter bag slagene på de flot malede fastelavnstønder, da Stauninggården holdt Fastelavn. Både store og små gik til den i deres flotte kostumer – og på voksentønden var det et par bedstemødre med slag i, der løb med katte-kronerne.

Vuggestuerne holdt tøndeslagning og fastelavnshygge indedøre, mens børnehavebørnene slog Katten af Tønden i det flotte vintervejr på legepladsen.

På denne fantastiske dag kunne man på Stauninggården møde børn – og voksne – i alle mulige og umulige udklædninger. Der var prinsesser, superhelte, dykkere, fugleskræmsler, en enkelt Onkel Reje og Sprinter Galore og mange flere flotte udklædninger. Et flot og farverigt syn både inde og ude.

Mange voksne havde også klædt sig ud, til stor glæde for børnene.

Traditionen tro var der også en tønde til de voksne, så børnene kunne se den voksne del af familien bruge deres kræfter. Og i år var det de unge ”gamle”, der kom til kort: Det var nemlig et par seje bedstemødre, der snuppede både kattedronninge- og kongekronerne 🙂

Tak for en dejlig fastelavnsfest.

Flotte voksenudklædninger

Slag på tønden i vuggestuen

Fastelavnshygge i vuggestuen

 

De små slår til tønden

Et par stolte superhelte med deres kroner

Børnehaven slår til tønden

En flot konge og dronning

Bedstemødre med slag i

Vind i dragerne til Dragedag

Det rykkede godt i linerne og dragerne fløj flot til vejrs i den friske efterårsvind ved den årlige Dragedag i Stauninggården.

Blå drager, gule drager, spraglede drage og drager med ansigter og lange flotte haler. Et flot opbud af drager fløj højt over LO Skolens bakker, da Stauninggårdens børn, personale og gæster samledes på græsset og lod vinden føre dragerne med sig.

De mindste børn var fast forankret på jorden i klapvogne, mens de større børn løb glade omkring og holdt godt fast i linerne, så dragerne ikke fløj helt væk i den hårde vind.

Stemningsbilleder februar 2016

Februar måned har været fuld af oplevelser – nyd billederne herunder, der blandt andet viser Stauninggårdens børn i fuld Fastelavns-udklædning, i vild dans og på tur i skoven.

Et spøgelse slår katten af tønden

Et spøgelse slår katten af tønden

 

De voksne slår på voksentønden - Fri for Mobberi

De voksne slår på voksentønden – Fri for Mobberi

De små på tur i skoven

De små på tur i skoven

Sne på legepladsen

Sne på legepladsen

Danseleg

Danseleg

Tur til Kronborg

Tur til Kronborg

Orv, en flot traktor

Orv, en flot traktor

Dragedag på Stauninggården

Vinden kan man som bekendt ikke få at se – men det gjorde Stauninggården noget ved fredag den 9. oktober, da årets Dragedag blev afholdt.

Dragerne blev båret afsted i den friske efterårsblæst og hjulpet godt op i luften af børnenes glade blæsevejrssange – selvfølgelig blev der sunget ”Vinden kan man ikke få at se” samt ”Puff, den magiske drage” og ”Uh, hvor det blæser”.

Både børn, personale, børnenes familiemedlemmer og beboere fra plejehjemmet Birkebo nød sammen synet af de farvestrålende dragerne, der kastede sig rundt i de højere luftlag.

Så vinden kan man altså godt få at se – man skal bare tage lidt sjove midler i brug.

Se billeder fra dagen herunder – og tak til Mikala, der var fotograf på Dragedagen.

Blæsevejrssange skal hjælpe dragerne godt til vejrs

Blæsevejrssange skal hjælpe dragerne godt til vejrs

Flot drage

Flot drage

Så er der en drage i luften

Så er der en drage i luften

Højt at flyve

Højt at flyve

 

Det er spændende at følge med fra jorden

Det er spændende at følge med fra jorden

Krop og Bevægelse i Stauninggården

I Stauninggården er bevægelse og motion en stor del af dagligdagen året rundt. Børnene er hver dag i fuld sving på Stauninggårdens store naturlegeplads, hvor bakkerne, det vekslende terræn, forhindringsbaner og de mange legeredskaber stiller krav til børnenes motorik og mobilitet. For ikke at snakke om de fysiske udfordringer børnene oplever, når der kravles i træer i den nærliggende skov eller traves gennem sand på stranden. Alt i alt en hverdag, der skaber gode rammer for leg, læring og gode oplevelser.

Ikke desto mindre sætter Stauninggården i de kommende måneder endnu mere fokus på vigtigheden af motion, bevægelse og hvad det gør for kroppen, og har skudt projekt ”Krop og Bevægelse” i gang.

Stauninggårdens leder, Charlotte Durafour siger: ”Til daglig bevæger vores børn sig rigtig meget på Stauninggården. Vi har en udfordrende legeplads, hvor børnene drøner rundt, ligesom vi ofte tager på ture til skov og strand. Med projektet ’krop og bevægelse’ vil vi sætte yderligere fokus på, hvad det gør for kroppen og sindet at bevæge sig.”

Bevægelse i skoven

Bevægelse i skoven

Gang i kroppen – og afslappende massage
Børn føler nemlig stor glæde ved at være i bevægelse. Det er sjovt at bevæge sig sammen og det styrker børnenes kropsbevidsthed, balance og motorikken – og ikke mindst sammenholdet og fællesskabet i børnegrupperne. Det er netop glæden ved bevægelse og forståelsen for kroppens formåen, der sættes fokus på i dette projekt. Glade børn lærer bedre og Stauninggårdens børn bliver mødt af en række ekstra aktiviteter  i de kommende måneder  – og mange af disse foregår naturligvis ude i naturen, så børnene som bonus  får frisk luft til musklerne og hjernen.

Børnene kommer blandt andet på ekstra ture til skov og strand og legepladser i nærområdet og der bliver i højere grad end normalt leget forskellige bevægelseslege med børnene. Stauninggårdens børn vil udforske hvad deres kroppe kan: Kan jeg komme under denne gren i skoven – eller over? Kan jeg klatre helt op i klatrestativet? Hvad sker der i maven, når jeg gynger rigtig højt?

Krop og bevægelse er ikke kun et projekt med store arm- og bensving. Også finmotorikken udfordres når der hygges med at sætte perler på snor og klippe i papir. Desuden vil de fleste af børnehavebørnenes dage starte med børnemassage. Massagen har til formål at give børnene lov til virkelig at mærke sig selv, og det giver ro til krop og sind – og er et stort hit hos børnene.

Massage er skønt og sjovt

Massage er skønt og sjovt

Forældrene skal også bevæge sig
Som noget nyt bliver børnenes familier også inddraget i projektet. En hel uge vil hvert børnehavebarn få en skridttæller med hjem og hver dag skal de registrere, hvor meget familien bevæger sig.

Børnehavepædagog i Stauninggården, Merete Helweg Andersen, uddyber: ”Vi tilføjer en ekstra dimension til projektet ved at involvere forældre og søskende. Børnene får en skridttæller med hjem, og så gælder det bare om for hele familien at tælle skridt. På den måde bliver det et hyggeligt projekt som hele familien kan samles om og ikke blot en leg i Stauninggården for børnene.”

Børnenes – og deres familiers – resultater bliver efterfølgende diskuteret , bl.a. hvordan har man fået mange skridt på tælleren: Har man gået en ekstra tur i skoven med hunden, har man cyklet i børnehaven? Og hvad kunne man bedst lide, turen i skoven eller cykelturen – og hvorfor?

Der er et element af konkurrence i denne leg, det er spændende for børnene at se, hvor mange skridt man hver især kan måle, og hvordan man kan få tallet helt i top. Samtidig vil der blive snakket, om hvordan det føles at have bevæget sig og hvad det gør ved kroppen.

På besøg i Krudtuglen

På besøg i Krudtuglen