Social dimension i måltidet

Børnehuset Stauninggården ønsker at inddrage børnene i alle madens og måltidets perspektiver.

Vi ser mange muligheder for at inddrage børnene i opgaverne omkring et måltid, så det giver mening i pædagogisk perspektiv.

Vi knytter følgende aktiviteter til den daglige pædagogiske praksis:

– Børnene hjælper med at dække og rydde bord.
– Børnene lærer vigtigheden af god håndhygiejne ved måltiderne.
– Børnene lærer, at alle skal være til stede før der bliver sagt værsgo så alle starter samtidig.
– Børnene lærer hvilke råvarer som passer sammen og betydningen af den korrekte sammensætning i forhold til Fødevarestyrelsens 8 kostråd.
– Børnene lærer selv at øse sin mad op og kun tage den mad de kan spise.
– Børnene lærer at tale sammen om maden og deres livretter.


Pædagogisk måltid


Personalet i Børnehuset Stauninggården spiser den samme mad som børnene og spiser sammen med børnene, således vi sikrer en grad af undervisning under måltidet i forhold til ovenstående punkter.