Medbragt mad

Følgende lovkrav er gældende i forhold til at medbringe mad til fælles spisning i institutionen:

Må gerne medbringes:
Følgende madvarer må forældre gerne tage med hjemmefra til fælles bespisning af børn i institutionen:
– Brød, hel frugt og grønt.
– Færdigpakkede madvarer i ubrudt emballage, indkøbt i forretninger, fx madvarer der ikke er letfordærvelige: tørret pasta, kornprodukter, tørret frugt og helkonserves.
– Langtidsholdbare produkter som fx supper uden kølekrav.
– Købte og hjemmebagte brød og kager uden creme, flødeskum og lignende.

Må ikke medbringes:
Følgende madvarer må forældre ikke tage med til fælles bespisning af børn i institutionen:
– Fersk kød og kødprodukter som fx pålæg.
– Hakket kød og kødfars.
– Fersk fjerkræ og fjerkræsprodukter som fx pålæg.
– Fersk fisk, ferske fiskevarer og fiskefars samt letfordærvelige fiskeprodukter.
– Madvarer der indeholder creme, flødeskum eller lignende.
– Bønnespirer og andre letfordærvelige grøntsager.

Undtagelser:
– Der er en undtagelse, og det er hvis forældrene køber varerne i en butik og kører direkte til institutionen med det. Hvis de gør det, må de medbringe alle madvarer, som må tilberedes i institutionens køkken. Transporten skal naturligvis foregå hygiejnisk forsvarligt, så varerne fx ikke bliver for varme under transporten. 

– Desuden når der er tale om private arrangementer i institutionen, må forældre gerne medbringe mad, som er tilberedt hjemmefra.

– Ved fester, hvor institutionen i invitationen eller ved opslag beder forældrene om at lave mad, må denne gerne medbringes.

– Ved kolonierne hvor det er oplyst, at forældrene kommer med mad, de har lavet hjemmefra eller tilbereder på stedet.