Mad & Naturen

Natur og mad hænger sammen.

Vi ønsker sammen med børnene at udforske hvor maden kommer fra og hvilke egenskaber den har. Hvad kan vi bruge de forskellige råvarer til, og på hvilke tidspunkter af året er der sæson for råvarerne i Danmark?

Bålmad:

Hver anden fredag i perioden 1. maj – 1. september inddrager vi børnene i den praktiske madlavning ved bålet. Ved at inddrage børnene i madlavningen fremmer vi deres lyst til at spise maden.

Fisk:

Vi tager børnene på tur til små havnebyer i nærområdet, hvor de kan få indsigt og læring om fiskenes verden. Hvordan de lever og hvordan vi kan bruge dem i vores madlavning?

Dyr:

Vi tager børnene på tur til små landbrug i nærområdet, hvor de kan få indsigt og læring i dyrenes verden. Hvordan de lever og hvordan vi bruger dem i vores madlavning?

Urtehave:

Børnehuset Stauninggården har egen urtehave, hvor vi årligt holder en fælles plantedag med børnene.
Børnene følger herefter ugentlig hvordan alle afgrøderne vokser.
Vi planter flere afgrøder, som børnene kan bruge og stifte kendskab med i deres madlavning på bålet.
Vi ønsker at vise dem forskellen på rå og tilberedt frugt og grøntsager.